OM OS
Om Sundhed & Trivsel
- Jeg, Marianne Søby, opstartede Sundhed & Trivsel i 2018, i forbindelse med at jeg fik midler fra Velliv Foreningen til at afprøve en kombineret metode til at styrke trivsel i virksomheder
- I 2018-2022 arbejdede jeg primært med projekt Styrk virksomheden- Kvit stress, hvor vi udviklede og afprøvede en helhedsorienteret model til at sikre trivsel i virksomheder.
Projektet blev grundigt evalueret og vi gjorde os mange brugbare erfaringer, som vi nu putter ind i nye opgaver og nye sammenhænge, senest ”Sammen står vi stærkere konceptet!”
Om Marianne Søby
Jeg har en grunduddannelse som sygeplejerske fra 1987. Frem til 2004 arbejdede jeg indenfor forskellige områder af sygeplejen med forebyggelse, demens, psykiatri, kommunikation, personalesupervision og gruppeledelse.
I 2001 tog jeg til Grønland med min familie og arbejdede 1,5 år som sygeplejerske i Sisimiut. Et førstehåndsindtryk af kulturforskelle og et land, der forstår sig selv igennem sin natur. Samtidig var jeg i gang med en psykoterapeut uddannelse.
Samlet set har mit liv været en lang udviklingsrejse, som også afspejler sig i mit arbejde. Som konsulet på arbejdspladser tænker jeg helhedsorienteret og inddrager, vandring, natur og meditation (hvis I ønsker det), som hjælp til at afbalancere mennesket og arbejdsgrupperne. Alt imens der er fuldt fokus på kommunikation, samarbejde og virksomhedsudvikling.
Om os
I Sundhed & Trivsel arbejder jeg alene i mange opgaver, men i større trivselsopgave er vi ofte to konsulenter sammen. Jeg har et meget stabilt arbejdsfællesskab sammen med psykoterapeut Elisabeth Spangsbøg, men arbejder også med forskellige andre konsulenter.
Vi har 20 års erfaring i at facilitere udviklingsprocesser, både på individ og gruppeplan. Som vi ser det skabes der udvikling, når mennesker bliver bedre til at rumme egne følelsestilstande og samtidig bliver bedre til at kommunikere åbent og interesseret med hinanden.
Vi lægger særlig vægt på høj faglighed og etik. Nærvær, godt forarbejde og fleksibilitet.
I kan regne med vores loyalitet og vores vedholdenhed for at hjælpe jer med jeres udfordringer.
Vores teoretiske ståsted
Vi arbejder med evidens baseret viden og velafprøvede metoder. Vores primære forståelsesramme bygger på tilknytningsteorier i en psyko-dynamisk forståelsesramme. Ud fra den teori vil mennesker gerne samarbejde og udvikle sig livet igennem. Vores erfaring siger os, at langt de fleste mennesker er i stand til at samarbejde og være med til at skabe positiv udvikling for sig selv og andre. Derforuden har vi rødder i systemisk og neuro-affektiv teori.
Med vores teoretiske baggrundsviden i kombination med vores organisationserfaring, sætter vi fokus på at skabe miljøer, der udvikler mennesker og organisationer samt styrker mentalt helbred.
Vi arbejder efter FN’s Verdensmål
(henholdvis: 3: Sundhed og Trivsel samt 8: Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst